Om mig
Jeg er en koreansk-amerikansk-dansk skuespiller, instruktør og skabende kunstner, der er bosat i København.
Historier, store og små, er hvad jeg brænder for at fortælle både på scenen og på skærmen. Jeg er meget optaget af, hvad der tjener historien og det store billede, uanset om jeg er spiller eller instruktør. Jeg betragter mig selv som en generøs og ihærdig kunstner, som også stræber efter at være en holdspiller og en god kollega.
​
Mangfoldighed, ligestilling og repræsentation er mærkesager for mig. Jeg er en lidenskabelig fortaler for mangfoldighed samt flere kvindedrevne historier og har en fast tro på, at flerstemmighed bibringer nye perspektiver, kunstnerisk originalitet og kreativitet. Jeg har blandt andet været en af initiativtagerne til den prisbelønnede kampagne »Et Større Billede« og er en af forpersonerne af WIFT DK, som arbejder for ligestilling og fair repræsentation i dansk tv, film og medier.
​
Jeg blev adopteret til USA til en amerikansk far og koreansk mor og flyttede så til Danmark, da jeg var 9 år gammel. Da jeg både har boet i USA og Danmark, taler jeg flydende dansk og engelsk.
​
På TV har har jeg bl.a. medvirket i »Forbrydelsen«, »2900 Happiness«, »Livvagterne«, »DNA«, »Bedrag 3«, »Broen 4«, »Bäckström - kan man dö två ganger?«, »The Wheel of Time«, »Foundation« sæson 2 på Apple TV+ spiller jeg den gennemgående rolle som Enjoiner Rue, »Geek Girl« spiller jeg Yuji Lee og lige nu er jeg på optagelse på FX' tv-serie »Alien«.
​
På teatret har jeg både arbejdet med frie grupper, site specific, byrumsteater, publikumsinteraktivt teater såvel som store traditionelle institutioner på klassiske værker og musicals.
​
​
​